Videoer

Coaching på ski
GoMentor Talks
Gør træning let
Hvad er coaching
I medgang og modgang
Ledelsesteori
Livet som selvstænding
Online foredrag
Sund hverdag, hver dag
Ugen der gik

Konflikthåndtering

Her er en lille præsentationsvideo af, hvordan jeg kører forskellige kurser/workshops.

 

Skyggeside

En lille “talk” om arbejde med skygger

Webinar – Selvstændig

Dette webinar henvender sig til dig, der overveje at starte som selvstændig, men er i tvivl om det er det rette.

Indholdet for dette gratis webinar (online-kursus) á en times varighed:

– Hvad vil det egentlig sige at være selvstændig?

– Dig som virksomhedsejer, din egen chef og din egen værste fjende

– De første skridt og BEVISET for at være selvstændig

 

Har du kørt karriere hele livet indtil nu? Er der ikke andet end problemer med din chef? Bliver du overhovedet lyttet til i din organisation? Stiller du dig selv sådanne spørgsmål, så er der måske en lille iværksætter der skriger inden i dig. Men lytter du til den?

 

Det du får ud af at deltage:

Vi kigger sammen på, hvad det egentlig vil sige at være selvstændig. Hvad det kræver, hvad det (kan) betyde og hvordan det føles at være sin egen chef. Dertil vil jeg gå igennem nogle af de praktisk rettede ting, som man går igennem, når man skal starte som selvstændig – og mest af alt den rutschebane af følelser, som rammer os, når vi skal til at tage det første skridt – ja, faktisk også skridt nummer 2… Og nummer 3… Ja, og skridt nummer 4 og… Ja, tro mig, der er mange skridt, men du er IKKE alene om disse følelser.

Du er heller ikke alene om at være selvstændig og om usikkerheden heromkring. Dette siger jeg fordi, at jeg dels selv har været igennem møllen, dels har været omkring mange, der ønskede at være selvstændig og endelig har jeg været assistent for Lykke Rix’ mentorforløb for coaches, der gerne vil være selvstændige.

Der findes mange forhindringer på vejen, og et af dem, som jeg oftest er stødt på, når jeg arbejder med mennesker, der gerne vil være selvstændige er, at man derved måske “stopper” sin karriere eller indstiller den. Specielt da jeg kørte mit sidste webinar om KarriereVeje, så var det dét, der kom op hos flere af de deltagende. For er dét at være selvstændig overhovedet en karriereVEJ? Og i så fald, hvilken vej? Kig med og lad dig inspirere!

 

Webinar: KarriereVeje

Webinaret henvender primært til dig, der er enten utilfreds eller bare mellemtilfreds, til dig der er i tvivl om det næste skridt eller dig der står overfor nye beslutninger.

 

Jeg garanterer dig:

✔︎Værktøjer som du kan trække direkte ind i din hverdag!

✔︎Øvelser der på positiv vis tvinger dig til at kigge indad ✔︎Opgaver får dig til at træffe beslutninger fra et dybere sted

 

BETRAGT DETTE WEBINAR SOM ET ONLINE KURSUS OG FOREDRAG!! …ja, faktisk en KARRIEREFEST!

Forbered dig derfor på:

✔︎En lille times tid, hvor du er med til at sætte dagsordenen

✔︎Et webinar med så højt tempo at du er nød til at lukke dine andre browserfaner! 🙂

✔︎En række interaktive opgaver, som vil holde dig til karriere-ilden!

Webinar: KarriereTjek

Dette GRATIS webinar (som Jobzonen har bedt mig afholde) sætter fokus på din karriere, og dét på en måde du garanteret ikke har oplevet før!

Det henvender sig både til dig, der er arbejdsløs eller utilfreds med dit job, men også til dig der er mellemtilfreds og usikker på det næste skridt!

Det får du ud af det:
– Værktøjer som du kan trække direkte ind i din hverdag!
– Øvelser der på positiv vis tvinger dig til at kigge på din jobsituation!
– Opgaver der styrker dit budskab overfor din chef, uanset om det er dig selv, en du skal sige op til eller en som du gerne vil sælge dig selv ind til!

BETRAGT DETTE WEBINAR SOM ET ONLINE KURSUS OG FOREDRAG!! …ja, faktisk en KARRIEREFEST!

Så jeg vil holde en fest til ære for dig, der er med på den anden side, men med et DYBT SERIØST budskab, der med garanti vil kunne sætte fokus – og skub – på din egen udvikling!

Forbered dig derfor på:
– En lille times tid, hvor du er med til en JOB-FEST! 🙂
– Et webinar med så højt tempo at du er nød til at lukke dine andre browserfaner! 🙂
– En række interaktive opgaver, som vil holde dig til karriere-ilden!
– En start på en rejse, du måske ikke kan vende tilbage fra?

 

Styr din tid bedre

Har du også for travlt? Har du sådan rygende travlt og kan ikke følge med i din hverdag, på din arbejdsplads eller derhjemme, fordi der bare er så mange opgaver der skal løses? Så kommer her en lille øvelse som vi kalder gameplan, for hvis vi har et “game” (altså et mål man gerne vil nå), så kan det støtte en når det bliver uoverskueligt og der er for mange ting og hjælpe en til at prioritere. 

 

Gameplan

Først og fremmest skal du have et mål og gøre op med dig selv hvad de vigtigste skridt er til at opnå det mål. Hvorfor kan du ikke bare gå direkte til slutresultatet? Det kan der være mange årsager til. En god løsning på det kan være at brainstorme. Prøv at brainstorme på alle de opgaver du har. Det kan f.eks. være telefonmøder, mails, fysiske møder, ting du skal ordne, opgaver der skal løses på computeren eller rent fysisk. Prøv at kategorisere dem. For mit vedkommende har jeg en række telefonopkald, møder og mennesker jeg skal mødes med, hvilket kan kategoriseres under netværk eller kommunikation. Så er der nogle mails der skal sendes, regninger der skal laves og fakturaer der skal betales, hvilket kan kategoriseres som administration. Når du har samlet dine opgaver i ca. 5 kategorier, så prioritér hvor vigtige de er. Hvad er vigtigst, næst-vigtigst osv.? 

 

Næste skridt er at notere hvor lang tid de enkelte opgaver tager. F.eks. i halve og hele timer. Noter ned opgaverne, prioritering og hvor lang tid opgaven tager. Når du har timesatserne på disse opgaver, bør du tænke over hvor mange timer har du egentligt til rådighed i denne uge? Er det en 37-timers uge eller er det mere eller mindre. Selv hvis det er en 37-timers uge, er der så nogle ting du skal nå som tager nogle af disse timer i dette tidsrum? Måske kommer du frem til at du kun har 35 timer til rådighed, men har opgaver til 40 timer. Så sæt en cirkel om dine vigtigste opgaver (ud fra din satte prioritet), indtil dine timer er opbrugt. Så hvis du har 40 timers opgaver, men kun 35 timers rådighed til at løse dine opgaver, så stopper din prioritering. 

 

E.L.S.E.:

Derudover kan man arbejde med et system der hedder ELSE.

  • E står for eleminate(eliminér). Er der nogle opgaver du ikke behøver at løse? Det er ikke sikkert, men prøv at tænke over det.
  • L står for leverage(uddelegere). Er der nogle opgaver som andre kan løse, altså som du kan uddelegere?
  • S står for systematisere. Samme koncept som at sætte det i kategori, men prøv at se om du kan gå mere i dybden med det, så du holder fokus på opgaver der minder om hinanden fremfor at skifte mellem meget forskellige opgaver. Måske kan nogle ting ordnes samtidigt eller hænger sammen. 
  • E står for enjoy (nydelse). Gør det til en rar følelse. F.eks. ved at sætte musik på, gøre kaffe klar eller andet du føler for. 

 

Derefter putter du opgaverne i din kalender med den tid de tager. Husk at gøre det ud fra din satte prioritet. Det kan dog være fristende at sætte en prioritet 6 ind i et hul i din kalender, men lad være med det. Du snyder kun din prioritering og nedsætter din effektivitet ved at gøre det. Hold dig til dine vigtigste opgaver.

 

Arbejder du med det du brænder for?

Arbejder du med det du brænder for?

Bruger du din tid på det du egentligt synes er fedt? Det optager mig meget.. For hvordan finder du egentligt ud af hvad du brænder for? Jeg har tidligere talt om at kigge på hvilke styrker og motiverende styrker man har. Men hvordan finder du egentligt ud af hvad du i dag arbejder med? 

 

Start med at skrive ned hvad du har lavet i foregående uge, eller f.eks. hvad du skal lave i den næstkommende uge. Du kan også bare tage udgangspunkt i denne uge. Hvilke arbejdsopgaver ved du, at du har? Noter dem indenfor en uge eller en måneds ramme og kategoriser dem. Det kan f.eks. være:

  • kommunikation
  • service
  • administration
  • netværk
  • og lignende.

 

På den måde får du et overblik over hvad du bruger din tid på. Put derefter dine opgaver ind i disse kategorier, så du dækker dem allesammen af og får et overordnet overblik over hvad du bruger din tid på. Tilføj derefter timer på de enkelte opgaver og regn sammen hvor meget tid du bruger indenfor de forskellige kategorier. Det kan være du kan se at du bruger 2 timer om ugen på netværk, 10 timer på administration og 4 timer på service. Derefter bør du kigge på hvor hovedvægten ligger. Er det som du forventede eller det du ønsker at bruge din tid på? Er det noget som du laver for meget som du slet ikke synes er sjovt?

 

Dette kommer egentligt fra LEAN, som er et effektivicerings koncept. Jeg går ikke ind for at alt skal effektiviceres, men jeg beskæftiger mig meget med “blød LEAN”, hvor man har hjertet med og er effektiv ift. hvad du godt kan lide at arbejde med. Så er der balance i det du laver, eller prioriterer du bare det der kommer ind fra højre? Du kan prøve at tage det videre, f.eks. i et Excel-ark, hvilket jeg selv bruger. I dette ark opdeler jeg mine opgaver i kategorierne fra før med timeantal. Så kan jeg nemt se hvor stor en andel jeg bruger på de forskellige ting. Jeg bruger eksempelvis 52% af tiden i denne uge på undervisning som jeg synes er rigtig spændende. 46% af denne uge går med uddannelse hvilket er meget synes jeg. 26% går med coaching sessioner, hvilket jeg godt kunne tænke mig at lave mere af.

Man kan nemt bruge denne oversigt til at blive bevidst om hvad man bruger sin tid på og kan nemt foretage ændringer til at blive mere motiveret og effektiv. Enten ved at få andre opgaver, en helt anden stilling eller blot ændre fordelingen af tidsforbruget hver uge og måned.

Så det var lidt om prioritering i dag ud fra et glædes- og motivationsperspektiv.

 

Er du glad og frisk, når du går på arbejde?

Er du glad når du er på dit arbejde? Jeg har tidligere talt om hvorvidt du arbejder med det der motiverer dig og hvorvidt du er glad for det du laver. Får du lov til at udnytte dit potentiale i det du laver? Jeg har også sat fokus på om de opgaver du sidder med og om de er gode nok til dig. 

 

Men hvad med din arbejdsglæde? Er du overhovedet glad når du er på arbejdet? Er du overhovedet motiveret når du går ind ad døren og sætter dig på din plads? Er du altid frisk og oplagt? Altså ting der ikke har noget at gøre med dit arbejde, men er du grundlæggende set motiveret? Det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved i denne video. Det kunne jo godt være at det havde noget at gøre med ting der ikke var dit arbejde?

 

Er du overhovedet klar til de opgaver du sidder med? Så kan du måske spørge dig selv ‘Hvad er det der gør at jeg ikke er helt klar?’. Jeg arbejder holistisk med coaching, så jeg ser dig også som privatperson. Så private ting kunne være din kost, motion/bevægelse og din søvn. Hvor godt sover du egentligt? Hvor godt har du sovet i denne uge? Hvor mange gange i denne uge vågnede du udhvilet op? Det kan være at du har sovet nok eller at du ikke har sovet nok. Du kan også spørge dig selv om du får nok eller god nok mad til at klare den dag der står på? Spiser du morgenmad eller får du kun din obligatoriske spand kaffe inden du skal ud ad døren, der gør dig lidt hyper og måske træt senere på dagen. Får du bevæget dig nok i løbet af ugen? F.eks. træning eller cykling til og fra arbejde. Eller træner du måske for meget? Jeg har selv trænet både boksning og rugby, hvilket nemt kan give skader og blive for meget af det gode. Hvis jeg har fået skader ved jeg, at jeg ikke er ligeså frisk dagen efter – det er altså mit ansvar.

 

Pointen er at der er meget du selv kan gøre. Måske er der nogle ting du gør helt ubevidst i løbet af dagen som enten støtter dig eller ikke støtter dig som du skal ændre på, for at få bedre arbejdsglæde og motivation. Jeg arbejder en del med virksomheder. Ikke bare myntet på opgaven, men også f.eks. at arrangere fællestræning med afdelingen så der kommer motion på arbejdsskemaet. Jeg selv træner kun med noget jeg synes er sjovt, i moderate mængder. Derudover fører jeg et søvnskema for at optimere min søvn og tester f.eks. med at gå i seng på bestemte tidspunkter eller tage et bad inden jeg skal sove for at se om jeg så sover bedre og mærke hvad der sker hvis jeg står tidligere op. Så hvis du synes det er noget der er spændende, er du velkommen til at kontakte mig.

Det du arbejder med må gerne være sjovt!

Det du laver må egentligt gerne være sjovt. Dit arbejde må rigtig gerne være sjovt og noget du brænder for. Men det er det ikke altid i ens dagligdag. Når tingene går for hurtigt, når vi får tildelt opgaver vi troede ville være interessante men egentligt viser sig ikke at være det eller vi får opgaver der ikke er vores kernekompetencer. Jeg har tidligere talt om tid og prioritering. Men når du nu bruger din tid på arbejde, laver du så det du synes der er sjovt, interessant og som du er god til? Tidligere har jeg talt om en øvelse hvor vi har 10 motiverende ting og 10 ting du er god til. Den øvelse kan du se i en af de andre video blogs jeg har lavet.

 

Hvis man nu tager listen af de 10 ting og udvælger sin top 3, så prøv at kigge på disse i alt 6 ting og se hvad der ligger midt i mellem. Forestil dig at det ikke er dig selv, men f.eks. en kollega eller en ven. Hvad skulle vedkommende så laver ud fra disse 6 motiverende styrker? Hvis det skulle være helt crazy og længere væk end bare arbejdspladsen, hvad skulle det så være?

Jeg kan tage udgangspunkt i mig selv, jeg bliver motiveret af at være omgivet af mange mennesker. Jeg interesserer mig også for personlige samtaler og så kan jeg rigtig godt lide når der er noget fysisk aktivitet. Jeg er dårlig til at sidde stille. Derudover er der min energi, jeg lægger meget energi i det jeg laver og så kan jeg lide at motivere folk og have nærvær med mennesker.

Så hvis jeg skal lave noget med mange mennesker, kan det være jeg skal arbejde med at holde foredrag eller måske at afholde 1-1 coaching samtaler for at opnå nærvær med mennesker, hvilket egentligt er det jeg allerede arbejder med. Hvis det skulle være helt ekstremt kunne det være, at jeg afholdte en uddannelse med en masse mennesker, god energi og motivation. Måske på månen? (igen for at tænke i de ekstreme og ubegrænsede tanker). Hvad kan jeg bruge de tanker til? Måske siger det mig at jeg skal arbejde indenfor de ting og det med månen, fortæller mig måske at et foredrag eller kursus ikke blot skal være i kedelige lokaler. Måske det skulle være i nogle vilde lokaler eller i et andet land.

 

Prøv denne øvelse og se hvad du kommer op med. Derefter kan du tale med din chef og se om du kan komme til at sidde med nogle anerledes opgaver som du synes er væsentligt mere interessant og motiverende.

 

Gameplan

Gameplan og tidsstyring

Hvad bruger du din tid på? Har du travlt, sådan rygende travlt – opgavende bliver ved med at vælte ind over dig? Så kan det godt blive rigtig svært at handle, man kan føle sig handlingslammet. Så her kommer en øvelse jeg i coaching kalder ‘Gameplan’ der er rigtig effektiv til at få overblik over din tid og dine arbejdsopgaver.

Start med at spørge dig selv hvad målet er. Både for ugen og dine opgaver. Hvad er de vigtigste skridt du kan gå i gang med nu inden du går i gang med opgaverne og hvorfor kan du ikke bare gå direkte til slutmålet – hvor mange opgaver ligger der?
Tag et stykke papir og en kuglepen og brainstorm alle de opgaver du har liggende i den her uge. Skriv dem ned, stort som småt, kig evt. i din kalender og to-do liste. Du skal bare være hurtig og effektiv, du behøver ikke at vurdere dem endnu – det kommer vi til.

Når du har skrevet dem ned på dit papir, skal du prøve at sortere dem i kategorier. Det kan jo være at nogle af opgaverne hænger sammen og som du kan systematisere. Måske ligger der under “kommunikation” nogle telefonmøder, noget netværk, nogle du skal besøge eller tilsvarende. Det skal passe til din verden.

Prøv derfra at prioritere dem. Hvad er det vigtigste for dig at få løst?
Derefter skal du skrive hvor mange timer du skal bruge på de enkelte opgaver og kategori. Så kan du regne ud hvor mange timers opgaver der ligger i din uge.
I mit tilfælde, med opgaver jeg har listet op, har jeg opgaver for 15 timers arbejde. Det lyder måske udmærket, men hvor meget tid har jeg egentligt til rådighed? Og hvor meget har jeg liggende i kalenderen i forvejen? Det kan være møder, transport, frokost osv. For mig er det 12 timer jeg har til rådighed, men jeg har 15 timers arbejde.

Fordel de vigtigste opgaver ud på de timer du har til rådighed. På et eller andet tidspunkt kan du se at dine timer slipper op. Når det sker kan du enten omprioritere, uddelegere eller endda skrotte enkelte opgaver. Uanset hvad får du et overblik og forholder dig faktisk til hvad du bruger din tid på.

Husk dette inden du begynder at netværke

Netværk, netværk og atter netværk. Vi hører det alle steder. Hvis du er jobsøgende eller bare sidder fast i det job du har, så får du sikkert rigtig mange gode råd om netværk. Har du LinkedIn, Facebook, brug dine forbindelser – det er sikkert altsammen gode måder at få nye muligheder for jobs. Men processen starter meget tidligere end det – for hvad hvis du ikke ved hvad du gerne vil arbejde med? Man skal også lave et CV og en motiveret ansøgning, og en der passer til firmaet og i øvrigt også hvem man er.

Puha! Det er rigtig mange ting. Så hvor starter man? Det starter med dig selv. Du har sikkert hørt “Google dig selv”, men start med at find ud af hvor du står. Det kan være rigtig svært at gøre alene, så måske du skal søge hjælp hos venner eller en professionel. Det at finde ud af hvad man gerne vil er meget vigtigt før man begynder at søge jobs og netværke. Det sværeste ved det er at man “jo bare skal have et nyt job”, man har ikke brug for at skifte identitet. Nej, det er rigtigt og du skal ikke opfinde dig selv. Det vigtigste er at finde ud af hvad du rigtig gerne vil.

Øvelse: En måde til at gøre det på er at sætte dig ned og forestille dig at du havde alle muligheder. Forestil dig at du har uendelige ressourcer, tid og ikke kan fejle. Bare prøv at lege med tanken. Hvad tænker du så? Skriv det ned. Det kan være du så vil være astronaut eller præsident. Selv hvis du ikke bliver nogle af delene, kan det være at disse tanker fortæller dig hvad du godt kunne tænke dig. Ift. astronaut kunne det være at du gerne vil opleve verden eller se tingene fra et andet perspektiv. Ift. præsident kan det være at du gerne vil være leder eller træffe store beslutninger, eller være et forbillede. Når du tager det ud af det som du kan bruge fra disse store drømme, hvad kunne du så godt tænke dig at arbejde med? Det var dagens øvelse. Prøv den inden du begynder at netværke.

Sådan prioriterer du din tid bedre

Mangler du også en ekstra time i døgnet? Bare én ekstra time i døgnet? Det har jeg personligt synes mange gange – 25 timer, så kunne jeg måske nå det meste jeg ville. For jeg vil jo bare gerne så meget. Men det er et spørgsmål om at forholde sig til sin tid og at anskue tid på en anden måde.

Så her er en lille opgave:

Forestil dig at du har en bowle – den symboliserer din tid. For tid er groft sagt alt vi har. Vi har tid fra vi er født til vi skal herfra igen. For at illustrere din tid skal du forestille dig at du fylder din bowle op med noget, f.eks. mandariner og når der er fyldt helt op er “glasset fyldt” og der er ikke plads til mere. Medmindre man selvfølgelig tager nogle mindre ting, såsom nødder. Så er glasset meget fyldt og der er ikke plads til mere. Men hvad hvis man tager nogle endnu mindre ting, i min videos tilfælde sukker – så er det hvert fald fyldt. Nu er vores liv virkelig fyldt. Og dog.. for der er også lige plads til noget kaffe.

Så nu tror jeg godt vi kan sige at glasset er fyldt. Mandarinerne er udtryk for de vigtigste ting i dit liv – familie, kærlighed, vennerne, passion, lidenskab. Nødderne symboliserer de ting vi er nødt til at forholde os til – hus, job, bil m.m. Sukkeret er alle småtingene ved siden af.

Så hvis du forestiller dig at du i stedet havde taget tingene i din bowle i omvendt rækkefølge – dvs. alle de mindste ting, derefter de mindre ting du skal forholde dig til og så til sidst mandarinerne. Så havde du prioriteret de ting der betød mindst for dig. Så du bør i stedet fokusere på de ting der er vigtigst for dig, f.eks. familie, venner, kærlighed, passion m.m.

Se min GoMentor Talk ovenfor hvor jeg illustrerer denne prioritering af tid.

Sådan finder du det der motiverer dig

Føler du ikke at du sidder i det helt rigtige job? Leder du stadig efter den famøse rette hylde? Eller føler du dig måske ikke længere motiveret? Så kommer her en lille øvelse.

Find en blok og en kuglepen, og prøv at notere ned hvad der egentligt motiverer dig. Det kan både være arbejdsmæssigt og privat. Prøv at brainstorme 10 forskellige ting der motiverer dig, stort som småt.
Så tager du de 3 ting der motiverer dig mest, så du er klar over hvad dig er de primære motivationsfaktorer for dig.

Dernæst kan du kigge på dine kompetencer og dine styrker. På samme måde noterer du 10 ting ned, som du føler dig god til eller andre siger du er god til og tag de 3 største.

Når du har de 3 ting der motiverer dig mest og dine 3 bedste kompetencer (dine 6 motiverende styrker), så tænk over hvordan de matcher dit nuværende job. Det kan være du har brug for nogle nye arbejdsområder for at få aktiveret disse 6 elementer. Det kan også være du skal avancere på din arbejdsplads eller ud at finde et nyt job.